N
orsk
O
rdbog
(
1873
) av
I
var
A
asen
kveppa
, v.n. (
kvepp
,
kvapp
,
kvoppet
),
1)
glide pludselig, rokkes, glippe. Nordl. (?).
2)
rystes af Skræk, blive opskræmt, gyse (omtr. som kvekka). B. Stift, Nordl. Imperf. tildeels
kvopp
, Nordre Berg. Jf. kippa, og Kvifs.
