Søkjesida til Grunnmanuskriptet (1935, rettshavar: Språksamlingane ved UiB) og Norsk Ordbog (1873, Ivar Aasen)
GM | Aasen |
---|---|
fjord m.
1. arm av havet som skjer seg inn i landet; sunnanfjels òg um innsjøar, vatn. Ei gamal dativform f`yrde i stadn. Å. I sms. fjord, fjorde, fjorda, Sn. Vanl. utt. "fjoor"; òg "fjår" (Snm), Å "fjår" (og "fjòr" ?) (Roms), R. 2. landet kring um fjorden, hav-armen, B. Gn. fjǫrðr (fjarðar, dat. firði; pl. firðir, ak. fjǫrðu).
Um tilfanget: |
Fjor (el. Fjord), n. (?), forrige Aar. I Forbindelsen “i Fjor”, ↄ: i det forløbne Aar. Afvigende: Fjaar, Sdm. Sæt. Fjol, Østl. (Sv. fjor, fjol). G.N. fjord. Mht. vert (verne, vernet). Vel egentlig det fjernere, bortfjernede. (Jf. fyrre, Fyrraaret). I Fjor Vaar: i forrige Vaar (næst forud for sidste Vaar). I Fjor Sumar. I Fjor Vetter. – I Sammensætning bruges “Fjors” til at betegne noget som er fra forrige Aar, i Modsætning til “Aars”, ↄ: fra dette Aar. Saaledes: Fjorsavle, m. forrige Aars Avl. Fjorsgras (s. Fjorold). Fjorshøy; Fjorskorn, og fl. Ligesaa: Fjorskalv (aarsgammel Kalv), Fjorskid, Fjorslamb; Fjorsbekre (i Hall. Fjorbekar).
Fjord, m. Fjord, Søstykke, en i Landet indskydende Arm af Søen. Søndenfjelds ogs. om Indsøer, som ellers kaldes “Vatn”. Mest alm. Fjor (oo); paa Sdm. Fjaar. G.N. fjördr. Eng. Dial. firth. En Dativform Fyrde (Fyre, y’) bruges som Gaardsnavn. I Sammensætning oftest Fjorde (Fjore), afvig. fra G.N. fjardar. Jf. Fyrd, Fyrdska.
Um tilfanget: |